Forening · Danmark

Fordi mennesker fortjener en chance til

Råt&Godts Venner skaber oplevelser og events for unge, hvor fællesskab giver mulighed for at blive set, hørt og være en del af noget større.

Fællesskab omkring et langbord i naturen
Frivillige og deltagere samles om grillen
Om foreningen

Et fællesskab
Et frirum
En chance til

Råt&Godts Venner er en forening for unge på kanten af arbejdsmarkedet – særligt unge i STU- og beskæftigelsesforløb eller i andre livssituationer, hvor fællesskab og relationer kan gøre en forskel.

Vi tror på, at trivsel skabes sammen med andre. Derfor skaber vi oplevelser, events og fællesskaber, hvor unge kan blive set, hørt og være en del af noget større.

For os handler trivsel ikke kun om planer og mål, men også om relationer, deltagelse og gode oplevelser i hverdagen.

Vi gør det jordnært, ærligt og i øjenhøjde – råt, men godt.

Hvad vi laver

Aktiviteter med
hjerte og indhold

Alt vi gør, har ét formål: at skabe gode oplevelser og fællesskaber for unge - både mens de er i forløb, og når de har brug for at høre til bagefter.

Christian og Stine Rex foran Råt&Godt Værksted

Råt&Godt Run23. September 2026

Et fællesløb i et tempo, hvor alle kan være med. Opvarmning med Stine Rex, løb/gåtur, mad og musik.

Tilmeld jer her →
Støttet af Tuborgfondet

Unge stemmer i centrum

Med støtte fra Tuborgfondet afholdt Råt&Godts Venner et valgarrangement for unge i STU- og beskæftigelsestilbud i Aalborg og omegn.

De unge mødte lokale politikere i øjenhøjde og delte deres perspektiver på fællesskab, uddannelse, arbejde og hverdagsliv. Flere politikere fremhævede efterfølgende formen med samtaler ved bordene frem for en traditionel paneldebat:

"Det var dejligt med samtaler ved bordene i stedet for den sædvanlige paneldebat!"

— Anne-Marie Hemmeth, Alternativet

"Mange tak for et fedt arrangement! Det er en så meget bedre måde at køre debat på, at vi kommer rundt og snakker i stedet for bare at tale ud i en stor sal."

— Morten Ryom, Socialdemokratiet

Arrangementet viste, hvor vigtigt det er at skabe rum, hvor unge bliver set, hørt og taget alvorligt.

Ungdomsvalgarrangement
Tuborgfondet

Tuborgfondet støtter foreningens arbejde med at skabe fællesskab og oplevelser for mennesker på kanten.

Støttet af Lauritzen Fonden

4 års opbakning til foreningen

Lauritzen Fonden støtter Råt&Godts Venner med 2 mio. kr. over fire år til at styrke efterværn, fællesskaber og nye muligheder for unge med tilknytning til Råt&Godt i Aalborg.

Bevillingen giver foreningen mulighed for at ansætte en projekt- og foreningskoordinator og udvikle aktiviteter, hvor unge kan blive set, hørt og tage næste skridt i deres eget tempo.

Læs pressemeddelelsen

"Støtte til et fællesskab, der rækker ud over det enkelte forløb"

— Lauritzen Fonden, juli 2026

Ledig stilling

Projekt- og
forenings­koordinator søges

Vil du hjælpe unge med at skabe stærke fællesskaber – og være med til at bygge en ny forening op fra bunden?

Råt&Godts Venner er en ny forening, stiftet i slutningen af 2025. Med støtte fra Lauritzen Fonden har vi fået mulighed for at ansætte en projekt- og foreningskoordinator, som får en central rolle i opbygningen af foreningens kultur, aktiviteter og retning.

Vi søger en relationsstærk, struktureret og handlekraftig person, der motiveres af muligheden for at bygge en forening op fra bunden, skabe relationer og omsætte gode idéer til handling.

Dine vigtigste opgaver

  • Udvikle og organisere foreningen sammen med bestyrelse, unge medlemmer og frivillige.
  • Udvikle aktiviteter og fællesskaber sammen med unge mellem 15 og 25 år.
  • Rekruttere, koordinere og understøtte frivillige.
  • Skabe samarbejde med virksomheder, fonde og lokale aktører.
  • Søge fondsmidler og udvikle nye projekter.
  • Varetage den daglige koordinering, administration og kommunikation.

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV til bestyrelse@rgv.dk. Skriv "Projekt- og foreningskoordinator – Råt&Godts Venner" i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: 9. august 2026.

Bliv en del af fællesskabet

Flere måder at
gøre en forskel

01 - Privat

Medlem

Støt foreningen, kom med til arrangementer og vær med til at skabe fællesskab.

Bliv medlem
02 - Virksomhed

Sponsor

Støt økonomisk og hjælp os med at række hånden ud til flere mennesker.

Bliv sponsor
03 - Organisation

Samarbejde

Bidrag med materialer, udstyr, oplevelser, sparring eller netværk.

Lad os samarbejde
Gennemsigtighed

Sådan bruges
støtten

Alle midler går direkte til aktiviteter, oplevelser og konkret støtte til borgere i udsatte positioner. Ingen omveje.

Aktiviteter og oplevelser70%
Konkrete håndsrækninger20%
Drift og koordinering10%
Kontakt

Skriv til os
Vi svarer altid

E-mailbestyrelse@rgv.dk

Telefon77 77 06 06

AdresseHjulmagervej 58, 9000 Aalborg

CVR-nr.45 82 08 90

Følg osInstagram·Facebook

Bestyrelsen

Bestyrelsen bag
Råt&Godts Venner

Råt&Godts Venner ledes af en bestyrelse, hvor både unge fra målgruppen og voksne med forskellige erfaringer og kompetencer er repræsenteret.

Sammen arbejder vi for at skabe events, oplevelser og fællesskaber, hvor unge kan blive set, hørt og være en del af noget større.

Bestyrelsen bidrager med idéer, retning, netværk og engagement - og med et fælles ønske om at skabe et frirum og en chance til for unge i Aalborg og omegn.

Bestyrelsen for Råt&Godts Venner foran foreningens lokaler
Christian Helweg, formand og stifter af Råt&Godts Venner

"Ingen kan hjælpe alle
Men alle kan hjælpe nogen"

Vi startede Råt&Godt, fordi vi troede på, at små håndsrækninger kan ændre liv. I dag ser vi det ske hver eneste uge - i fællesskaber, ved bordet, på løbeturen, i de små samtaler.

Tak til alle, der gør det muligt.

Christian Helweg · Stifter af Råt&Godt